Indkøbsassistent
Kort beskrivelse af specialet indkøb
Du arbejder med indkøbskanaler, distribu-tionskæder, indkøbs- og forhandlingsmetoder, regler, bestemmelser, etiske overvejelser og meget mere, som indkøberen bruger i hverdagen.
Du arbejder med målsætninger for indkøbet og indkøbsafdelingens placering i virksomheden. Du arbejder med indkøbets forskellige faser, fra første indkøbsimpuls til forbrug, på hjemmemarkeder og udenlandske markeder.
Du bearbejder og vurderer prognoser for indkøbet og beregner, hvor lagre skal placeres, og om man med fordel kan inddrage en tredje part i forsyningsarbejdet. Du arbejder med at vedligeholde og udvikle sortimentet og indkøbets forretnings- og arbejdsgange. Du arbejder med transportformer, forskellige godstyper, forsikring og betaling.
Du indsamler informationer, som du bruger til at optimere varestrømme og informationsstrømme i samarbejde med kunder og leverandører, så virksomhedens omkostninger minimeres.
Du arbejder med kultur og geografi, og du besøger internationalt baserede virksomheder.
Indhold
I specialets 4 uger arbejder du med:
Salg og markedsføring
Forsynings- og konkurrenceforhold på hjemmemarked og importmarked
Leverandørvurdering, tilbudsvurdering - priskalkulation og forhandling
Indkøb og disponering af virksomhedens sortiment
Kvalitetsstyring og udvikling af indkøbsprocedurer og parametre
Budget og prognose
3. parts logistik og outsourcing
Indkøbsmarkedsføring
Købelov, aftaleret og etik
Import, eksport og internationale betalinger
Tilrettelæggelse af virksomhedens distributions- og transportopgaver ved forskellige godstyper
Transportdokumenter og tariffer
Gennemførelse af informations- og kommunikationsanalyser i virksomheden
Planlægning og styring af projekter
Valgfag
Du skal vælge 3 valgfrie specialefag. Du kan ikke vælge kurset "Indkøb". Det er en del af specialet.


