Medarbejderudvikling
Vi tilbyder medarbejderudvikling i form af kurser, udviklingsforløb og temadage inden for : kommunikation og samarbejde, konflikthåndtering, personlig udvikling, teamudvikling, forandringer i organisationen, Lean og kvalitetsudvikling. Medarbejderudvikling er for alle virksomhedens medarbejdere og ledere.
Vi tilrettelægger aktiviteterne efter jeres behov
Vi tilrettelægger alle aktiviteter inden for medarbejderudvikling i samarbejde med jer og kan bl.a. tilbyde særdeles gode faciliteter til udendørs teambuildingaktiviter. Vi kan tilbyde undervisning som dag- eller weekendkurser, som internat eller ude på virksomheden.
Eksempel på et udviklingsforløb
Hvis I som virksomhed ønsker at arbejde med teamorganisering, kunne et udviklingsforløb over ½ - 1 år se sådan ud:
- Formøde om igangsætning af forløbet
- Lederseminar - hvordan bliver ledernes rolle i den nye organisering? (½ - 1 dag)
- AMU-kursus 1: Etablering af selvstyrende grupper (2 dage)
- AMU-kursus 2: Teambuilding (2 dage)
- AMU-kursus 3: Kommunikation i teams (2 + 1 dag)
Lidt om undervisningen
Undervisningen er tilrettelagt, som en kombination af teori, gruppearbejde og praktiske øvelser med henblik på at relatere teori og øvelser til deltagernes arbejdsliv. Diskussioner, erfaringsudveksling, små tests, spil og arbejde med cases kan også være en del af undervisningen
Især til den enkelte medarbejder
For dig der ønsker at arbejde med din personlige udvikling, kan du melde dig til vores åbne kurser i: "Personlig udvikling til arbejde og uddannelse", "Medarbejderens personlige ressourcer i jobbet" eller "konflikthåndtering".
Hvis du ønsker udvikling i jobbet, har vi også kurser i grundlæggende ledelse og projektledelse.


