Mommark
Under dit uddannelsesophold på Business College Syd - Mommark Handelskostskole arbejder du naturligvis primært med din uddannelse.
- men ikke hele tiden.
På skolehjemmet har du mange forskellige muligheder i din fritid, og vi arbejder hele tiden med at finde nye tilbud og muligheder, hvor du kan erhverve dig faglige, sociale og personlige kompetencer.
Et ophold på Mommark Handelskostskole inkluderer også en positiv og oplevelsesrig fritid.
Kl. 16.00 lukker receptionen og så tager tilsynet over - der er 9 undervisere, der på skift har tilsyn.
Vi hjælper gerne med alt lige fra plaster til en snak, hvis der er brug for det.
Vi bestræber os på at servicere elever og kursister på den bedst mulige måde.
Samtidig ser vi det som en vigtig opgave hele tiden at udvikle de fritidstilbud, vi har på skolehjemmet, så man også i sin fritid oplever inspiration og udvikling.
På denne side kan du læse mere om de forskellige faciliteter og services, vi tilbyder.







