EUD Business og EUX Business
Jakob har valgt EUX Business

Det bedste ved EUX Business er, at man har mange muligheder, når man er færdig med den. Man kan vælge at starte direkte som elev på et toårigt hovedforløb eller man kan læse videre og tage en bachelor, siger Jakob Bie Rasmussen, elev på EUX Business. Læs mere

Den erhvervsfaglige studentereksamen

Du kan blive alt det, du drømmer om. Med en EUX Business er din fremtid åben, både når du vil tage en praktisk uddannelse og læse videre.

Hvad er EUX Business?

EUX Business er et forløb, der gør dig klar til tage en elevplads allerede efter to år. Samtidig får du en gymnasial eksamen, som du kan bruge til at læse videre.

Er EUX Business noget for dig?

EUX Business er for dig, der er sulten på livet. Du har drømme og ambitioner for din fremtid, og du ønsker en karriere med indflydelse og ansvar. Du er klar til et forløb, der stiller krav til din faglighed, og som forbereder dig til erhvervslivet - også med et internationalt perspektiv. Med en EUX Business er dine muligheder åbne.  

Kan du læse videre med en EUX Business?

Med en EUX Business er din fremtid åben. Du får både grundforløbet til din faglige erhvervsuddannelse, samtidig med at du får en gymnasial eksamen, som du kan bruge til at søge ind på en videregående uddannelse. Med en EUX Business kan du gå alle de veje, du vil.

Hvad kan du blive?

Allerede efter to år kan du blive elev inden for brancher som administration, økonomi, revision, shipping, butik og handel. Du kan også vælge at læse videre, da en EUX Business giver dig en gymnasial eksamen.

Krav til dig

Du skal have mindst 02 i fagene dansk og matematik fra folkeskolens 9. eller 10. klasse for at søge om optagelse på EUX Business. Du skal gennemføre flere fag på et højere niveau, end på det normale grundforløb EUD Business.

Kontakt

Lars Boes Jørgensen Uddannelseschef EUD & EUX Business lbj@bcsyd.dk
Lise-Lotte Hansen Uddannelsessekretær Tlf. 7342 5512 lh@bcsyd.dk
Forstå EUX Business