Handelsassistent Salg

Handelsassistent Salg

Kort beskrivelse af specialet Salg

  • I specialet "Handelsassistent, Salg" arbejder du med personligt salg - internt og eksternt - samt salgsplanlægning generelt ud fra virksomhedens marked, målgruppe og koncept.
  • For at nå dette mål arbejder du med salg på analyse- og på gennemførelsesniveau.
  • Salg i dag handler i høj grad om at finde og levere de ydelser, som tilfører kunderne værdi, og fastsætte værdiens betydning for virksomhedens økonomi.
  • Målet er, at du opnår helhedsforståelse mellem den personlige salgsindsats og den mere vidtrækkende markedsføring.
  • Det viser sig ved, at en salgs- og markedsføringsaktivitet først opnår maksimal effekt,
  • når aktiviteten er planlagt i detaljer og tilpasset virksomhedens vision, mål og strategier, og når den er implementeret, accepteret og meddelt på alle niveauer i virksomheden - ledelse og medarbejdere.
  • Det gælder også planlægningen, gennemførelsen og opfølgningen på salget og markedsføringen.
  • På kurset arbejder du måske også med emner inden for specialet, som ikke direkte berører dig i dit daglige job.
  • Din helhedsforståelse er vigtig, fordi den giver dig et stærkt fundament senere i din karriere. Det gør den på grund af din viden om de aktiviteter, som du indirekte medvirker i ved salgs- og markedsføringsarbejde, og de værktøjer, som du får, til at planlægge kampagner af høj kvalitet for kunderne.

Indhold

I specialets 4 uger arbejder du med:

  • Personligt salg og salgsteknikker
  • Kundeadfærd og kundebetjening
  • Præsentationsteknik
  • Markedsanalyse og informationssøgning
  • Salgs- og markedsføringsværktøjer
  • Salgs- og markedsføringsplanlægning
  • Opfølgning på salgs- og markedsføringsaktiviteter
  • Projekter: Planlægning og gennemførelse

Valgfag

Du skal vælge 3 valgfrie specialefag. Du kan ikke vælge faget "Personligt salg". Det er en del af specialet.

Kontaktperson

Uddannelsessekretær
Marianne P. Poulsen
Tlf.: 7340 7900