Den første mandag er der mulighed for indkvartering fra kl. 11.00. Du får udleveret en værelsesnøgle i receptionen.
Du bor på dobbeltværelser, men har dit eget skab, som kan låses, og her bør du opbevare dine værdigenstande. Skolen yder ikke erstatning i tilfælde af tyveri.
Du har ikke mulighed for at få enkeltværelse, med mindre en lægeerklæring kan forevises. Skolen refunderer ikke eventuelle udgifter i forbindelse med anskaffelse af lægeerklæring.
I det omfang at vi har ledige værelser, kan enkeltværelse med bad og toilet bestilles for 400 kr. pr. uge, vi skal dog have besked senest 14 dage før kursusstart.
Kopi af lægeerklæring sendes til kca@bcsyd.dk
På værelset er der sengelinned og 2 håndklæder pr. elev. Værelset bliver gjort rent en gang om ugen, hvor du også får rene håndklæder. Du skal selv holde værelset i orden.
Du kan modtage besøg, men gæsterne skal henvende sig i receptionen, når de kommer. Dine gæster kan ikke overnatte på skolehjemmet.
Forsørgere er fritaget for betaling af kost/logi.
Vi skal have fødsels- eller dåbsattest på barnet som dokumentation.
Fritagelse for betaling gælder dog ikke for gebyret for enkeltværelse.
Indkvarteringsønsker skal sendes senest 14 dage før dit skoleophold, vi vil prøve at imødekomme dit ønske.
Du vil ikke få yderligere tilbagemelding fra os.