Sundhedsservicesekretær

Er du bevidst om service og god patientkontakt?

Uddannelsen er for dig, der ønsker

  • at arbejde med kontorservice og praktiske opgaver i sundhedssektoren
  • at have et job, hvor kontakten med mennesker og administrative opgaver naturligt hører sammen

 

Det vil  sige, at uddannelsen er rettet mod at arbejde med service og administration i sundhedssektoren i klinikker eller praksis.


Hvor kan jeg bruge uddannelsen?
Uddannelsen er målrettet sundhedsklinikker, fysioterapeuter, kiropraktorer, plejecentre, leve-bo-miljøer, kursteder, fitnesscentre, lægehuse og bofællesskaber m.m.

Sundhedsservicesekretærens kompetencer
Kompetencemålene for uddannelsen er, at eleverne kan

  • varetage administrative arbejdsfunktioner og andre almindeligt forekommende praktiske arbejdsopgaver i klinikker og praksis i sundhedssektoren
  • modtage og vurdere informationer og instrukser og udføre opgaver i overensstemmelse med servicekonceptet, interne procedurer og kvalitetskrav i virksomheden
  • kommunikere mundtligt og skriftligt i et sprog, der er nuanceret i  forhold til situation og kommunikative krav i øvrigt samt anvende IT-værktøjer i opgaveløsningen
  • udføre opgaver ansvarligt, samarbejde med andre og tage medansvar for virksomhedens administrative arbejdsprocesser og udføre opgaver ud fra forståelsen af miljøkrav, hygiejnekrav og sikkerhedsregler i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivning


Sundhedsservicesekretærens opgaver
Du kan udføre følgende opgaver på jobbet:

  • passe telefon og styre tidsbestilling og aftaler
  • modtage brugere og patienter samt registrere data
  • fakturere og afregne med patienter og brugere
  • føre enkle regnskaber
  • andre praktiske og administrative opgaver
  • anvende Microsofts programmer professionelt: Word, Excel og PowerPoint
  • anvende økonomisystemet C5

Hvem kan blive optaget på uddannelsen?
Du kan søge om at blive optaget, hvis du har følgende forudsætninger:

  • grundforløb på en handelsskole
  • anden relevant uddannelse eller erhvervserfaring - her kan du eventuelt få merit


Uddannelsens varighed
Uddannelsen varer i alt 45 uger (ferier eksklusive).

Uddannelsen veksler mellem teori (i alt 28 uger) og praktik (i alt 17 uger).

Økonomi under uddannelsen
Undervisningen sker på Business College Syd, Mommark. Uddannelsen er  gratis.

  • Du kan søge SU, hvis du er over 18 år
  • Ledige under aktivering kan eventuelt få uddannelsesgodtgørelse


Fag i uddannelsen
Grundfag:

  • Dansk
  • Engelsk
  • It
  • Psykologi
  • Hygiejne
  • Sundhed
  • Arbejdsmiljø
  • Erhvervsøkonomi
  • Førstehjælp

Områdefag:

  • Skriftlig kommunikation
  • Psykologi, kommunikation og service
  • Klinikadministration
  • Grundlæggende sundhedsjura

Specialefag:

  • Anatomi og sygdomslære
  • Sundhed og helse
  • Sundhedsservicesekretær i praksis
  • Sundhedsservicesekretærens kvalitetssikring og selvevaluering


Du afprøver dine nye kompetencer i autentiske arbejdssituationer i administrationer i sundhedssektoren.

Afsluttende prøve
Prøven er  baseret på en case  Den skriftlige opgave kan løses alene eller i gruppe. Selve eksaminationen sker enkeltvis. Du modtager uddannelsesbevis, hvis du består den afsluttende prøve.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Start 3. september 2012

Kontakt

Uddannelsessekretær:
Marianne P. Poulsen
mpp@Opdater venligst din browser!bcsyd.dk
Tlf.: 7340 7900