Betingelser og godtgørelser

Generelt om priser på AMU-kurser og VEU-godtgørelse

Priserne gælder for kursister, som tilhører den direkte AMU-målgruppe. På Undervisningsministeriets hjemmeside, kan du læse om AMU’s formål og målgruppe, samt betingelserne for at søge om VEU-godtgørelse. Du kan læse om reglerne for VEU-godtgørelse her.

Virksomheden kan kun søge om VEU-godtgørelse på www.efteruddannelse.dk:

Virksomheden skal derfor have:

  • Digital signatur
  • Rettigheder på virk.dk

 

Statens Voksenuddannelsesstøtte - SVU

Du kan søge om Statens Voksenuddannelsesstøtte - SVU, hvis du har arbejde og ønsker at efter- eller videreuddanne dig. Med SVU får du mulighed for at deltage i undervisning i arbejdstiden. Find yderligere information omkring betingelserne for at få SVU på www.svu.dk under punktet ”Hvem kan få”.

Tilmelding

Du skal tilmelde dig på www.efteruddannelse.dk.

Særlige gennemførselsformer

En anden vigtig ændring er "fleksibel afvikling". Det vil sige, at virksomhederne sammen med skolen har mulighed for at aftale et tillæg ud over normprisen, for til gengæld at få imødekommet særlige ønsker i forhold til afholdelses- og tilrettelæggelsesformer mv. Prisen for en fleksibel afvikling bliver højst 700,00 kr. pr. kursusuge for en enkelt deltager.

Køb af tomme pladser

Skole og arbejdsgiver kan aftale en pris, hvor arbejdsgiver betaler for et fuldt hold, således at kurset gennemføres selvom, der tilmeldes få kursister / medarbejdere.
Der tages forbehold for regel- og lovændringer samt ændringer i uddannelsernes indhold.

Information om AFMELDEGEBYR - ansatte

Kurser med en vejledende varighed til og med 37 timer

  • Udeblivelse / afmelding den første kursusdag. Gebyr pr. deltager: kr. 2.500,00
  • Afmelding senere end 6 hverdage før 1. kursusdag. Gebyr pr. deltager:  kr. 1.500,00

Udebliver eller afmeldes så mange kursusdeltagere, at holdet ikke længere er rentabelt for BC Syd og holdet
dermed lukkes, opkræves alligevel afmelde¬gebyr hos den / de arbejdsgivere, som har afmeldt medarbejdere
eller som har medarbejdere der er udeblevet.

I visse tilfælde kan arbejdsgiveren dog fritages for at betale afmeldegebyr:

  • Arbejdsgiveren dokumenterer, at udeblivelse eller afmelding skyldes lovligt forfald, f.eks. sygdom
  • Arbejdsgiveren erstatter senest den første kursusdag en udeblevet eller afmeldt medarbejder med en anden
  • Uddannelsen aflyses på uddannelsesstedets foranledning

Vilkår for ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse

Forsikrede ledige, der er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge fra en A-kasse, har ret til at deltage i sammenlagt 6 ugers selvvalgt uddannelse.

For personer under 25 år skal uddannelsen være afviklet inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed. Og for personer, der er fyldt 25 år, skal uddannelsen være afviklet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed.

Når du følger selvvalgt uddannelse, modtager du uddannelsesydelse fra din A-kasse i stedet for dagpenge i perioden. Uddannelsesydelsen udbetales som udgangspunkt med samme sats som din dagpengesats. Selvvalgt uddannelse betragtes ikke som aktivering. Kontakt din A-kasse for yderligere information, da det er din A-kasse, som skal godkende, at du kan deltage i uddannelsen. Jobcenteret skal betale for den godkendte uddannelse.

Sådan kommer du i gang:

  • Du skal kontakte din A-kasse med dit uddannelsesønske og få afklaret om du kan deltage i uddannelsen.
  • Få A-kassen til at oplyse, hvilke blanketter de skal modtage (AR245, AR238 eller AR239).
  • Du skal tilmelde dig den ønskede uddannelse på Mommark Kompetencecenter og oplyse, at det er ”6 ugers selvvalgt uddannelse”.
  • Du kan downloade AR-blanketterne fra Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside. Brug evt. nummersøgning i øverste højre hjørne.
  • Du skal udfylde blanketterne og sende dem til A-kassen.
  • A-kassen udfylder (alle) blanketter og sender dem videre til dit jobcenter inden uddannelsen begynder.
  • Jobcenteret afgiver betalingstilsagn og giver A-kassen besked, om de vil betale for uddannelsen.

Bemærk:

  • Du skal stadig stå til rådighed for arbejdsmarkedet, mens du uddanner dig, dvs. bekræfte, at du er aktivt jobsøgende hver 7. dag på www.jobnet.dk, samt tage imod evt. henvist arbejde.
  • Du skal ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du fritages for det af jobcenteret. Jobcenteret kan fritage dig, hvis de vurderer, at dine chancer for at få fast beskæftigelse øges mest af, at du gennemgår hele uddannelsesforløbet.
  • Du får skriftlig besked af jobcenteret, hvis du er fritaget.

Få yderligere oplysninger om betingelser og regler for 6 ugers selvvalgt uddannelse hos din egen A-kasse.

 

Kursussekretariat

Karen Clausen
kac@Opdater venligst din browser!bcsyd.dk
tlf. 7340 7914

Birthe Hansen
bha@Opdater venligst din browser!bcsyd.dk
tlf. 7340 7965


Åbningstider

Mandag - torsdag: 7.30 - 16.00
Fredag: 7.30 - 14.00