Overnatning og forplejning

Ved overnatning kan du forvente...

Værelser
Værelserne er med sengelinned. Ved tillæg kan sengene være med opredning. Der er et stort og et lille håndklæde. Der vil være toiletpapir og håndsæbe, men du skal selv medbringe hårshampoo. Værelserne er med eget bad, og der er gratis trådløst netværk. Værelserne fremstår gedigne og præsentable.
Der er altid tale om enkeltværelser i forbindelse med efteruddannelse.


Café

Vores café har åbent mandag - onsdag fra kl. 19.30 - 22.00 og torsdag fra kl. 19.30 - 24.00. hvor der kan købes en café latte, espresso mv. - måske ledsaget af en dejlig chokolademuffin - eller hvad med et godt glas vin eller et glas velskænket fadøl? Melder sulten sig ud på aftenen, er der naturligvis også mulighed for at købe lun pizza, sandwiches og toast.

Torsdag er der tit levende musik eller anden underholdning. Vores elever bruger det meget. Andre kursister er mere end velkomne til at deltage.


Fælles opholdsstue
Der er mulighed for at mødes i den fælles opholdsstue, hvor du også kan se TV.


Tilsyn

Der er tilsyn på centeret efter kl. 16.00. Du kan altid kontakte tilsynet på lokal nummer 7221 eller på 7440 7913.

Morgenmad

Der er morgenmad fra kl. 7.30.


Nøgle
På afrejsedagen skal du aflevere nøglen i receptionen før du går til undervisning.

Ankomst dagen før
Ved ankomst og overnatning dagen før kursusstart beder vi dig om at kontakte Mommark Kompetencecenter på telefon 7342 5525 for at drøfte muligheder og priser.

 

Mommark kompetencecenter tilbyder, som udgangspunkt, 2 koncepter i forbindelse med AMU-kurser og Indtægtsdækkende virksomhed (IDV-kurser).
Du kan se priserne for AMU-kurser på følgende sider: Standard og Ekstra.
Du kan se priserne for IDV-kurser på følgende sider: Standard og Ekstra.

 

 

Stor fleksibilitet
Hvis det ønskes, kan der tilkøbes ekstra ydelser om aftenen, som f.ex. festmiddag med 3-5 retter, kok amok eller et arrangement ”Stedet i Skoven”, hvor gæsterne/kursisterne tilbereder en menu med en kok.
Et arrangement, der både bakker op om et kursusforløb og samtidig giver en social dimension til opholdet på Business College Syd i Mommark.

Skræddersyede tilbud
Vi opfordrer til, at du kontakter skolen for at høre om de skræddersyede muligheder, der er netop for jer.

Aktiviteter

Handelskostskole-eleverne benytter en række aktiviteter, som også vores efteruddannelseskursister er velkomne til at deltage i om eftermiddagen/aftenen. Vi kan bl.a. nævne:

  • Løberuter
  • Cykelruter - herunder cykler til udlån
  • Skov, vand, strand - giver bademulighed om sommeren
  • Parken, udendørs spisning på terrassen med udsigt over vandet
  • Snobrød på terassen om sommeren
  • Teambuildingaktiviteter - ude og inde
  • Petanque-bane
  • Beachvolley-/volleyballbane
  • Motionsrum kl. 16-23
  • Bordtennis
  • Sauna
  • Fodboldbane
  • Hockey
  • Tennis
  • Playstation, Wii, dvd-afspiller, dvd-film til udlån
  • Biograf, som kan reserveres