Indsamling af data sker primært via spørgeskemaundersøgelser.
Vi anvender elektroniske spørgeskemaer til undersøgelser om
· undervisningens kvalitet
· elevtrivsel
· medarbejdertrivsel
· ledelsesevalueringer
· virksomhedstilfredshed med arbejdsmarkedsuddannelser
· praktikvirksomheders tilfredshed
Øvrige undersøgelser blandt skolens eksterne interessenter gennemføres som interviews.
Princippet er, at alle mulige respondenter skal have lejlighed til at deltage i undersøgelserne/evalueringerne. Der gennemføres derfor kun få undersøgelser som stikprøveundersøgelser.
Det er vigtigt for os, at vi ikke kun har én datakilde. Derfor suppleres Elektroniske undersøgelser altid med, at undersøgelsens resultater drøftes i relevante fora inden resultaterne er genstand for de behandlinger, der starter processer om nye indsatsområder, handlingsplaner m.v.
Data om kvalitet indsamles også gennem ad hoc og permanente fokusgrupper.
Summariske kvalitetsdata i form af elevernes opnåede karakterer, kommer som input fra karakterlister og fra den landsdækkende karakterdatabase.
Gennemførelse af kvalitetsmålinger
Kvalitetsmålinger gennemføres af afdelingerne i samarbejde med skolens kvalitetskoordinator. Elvetrivselsundersøgelser, generelle undersøgelser om undervisningen gennemføres i skolens benchmarking samarbejde.
Elektroniske spørgeskemaer
Afdelingerne har ansvaret for at udarbejde skemaernes spørgsmål, så de måler det afdelingerne ønsker at måle. Kvalitetskoordinator er i den sammenhæng konsulent for afdelingen.
Igangsættelse af undersøgelser
Kvalitetskoordinator tager i henhold til afdelingens evalueringsplan initiativ til at igangsætte undersøgelser.
Læs mere om hvad og hvornår der evalueres:
Evalueringsplan 2007