Jeg valgte hhx...

Når du har valgt at tage en Højere Handelseksamen har du mange muligheder bagefter, du kan læse videre på universiteter eller på andre videregående uddannelser, få en praktikplads inden for handel, kontor, engros eller noget helt andet.  Her kan du læse, hvad nogle af vores nuværende hhx-elever skriver om, hvorfor de valgte Handelsgymnasiet og hvilke planer de har for fremtiden.

Jeg valgte handelsgymnasiet ...

"Jeg valgte handelsgymnasiet på Business College Syd, fordi min uddannelse skulle have noget med handel og økonomi at gøre.

Handelsgymnasiet viste sig at være det helt rigtige for mig, fordi det trods kedelig teori også gav mig muligheden for at prøve tingene af i praksis. Jeg fik en grundlæggende forståelse for forretning. Helt overordnet fik jeg en god forståelse for hvilke mekanismer, der driver en virksomhed - hvordan økonomistyring fungerer, hvordan markedsføringen kan planlægges samt meget andet i forbindelse med opstart af en virksomhed."

I dag - tre år efter studentereksamen - er Lars medejer og stifter af to danske e-handelsvirksomheder.