EUD Business/EUX Business
EUD Business - gør dine muligheder til virkelighed

Med en EUD Business er du allerede efter et år klar til en elevplads i erhvervslivet. Du får en uddannelse, der stiller skarpt på dine evner og det, du brænder for at arbejde med, allerede mens du er på skolen. På denne måde er du klar til at bringe dine evner i spil, når du kommer ud i erhvervslivet.

Du får muligheden for at specialisere dig inden for Detail og Handel, som er efterspurgte områder, når du skal ud at arbejde i en butik eller en virksomhed.

EUD Business er for dig, der har mod på en karriere inden for handel og butik, og som næsten ikke kan vente med at komme ud og arbejde i det virkelige liv. Du er klar til en uddannelse, som har fokus på det praktiske, og som giver dig mulighed for at vælge netop de fag, du er særligt interesseret i. Efter kun ét år bliver du en del af erhvervslivet, og efter tre år er du færdiguddannet.

Den korteste vej til erhvervslivet

Du kan vælge mellem 2 linjer:

Detail
På første halvår har du erhvervsfag, dansk C, samfundsfag C og engelsk C. På andet halvår har du erhvervsøkonomi C, IT C, afsætning C, uddannelsesspecifikke fag og valgfag.

Handel
På første halvår har du erhvervsfag som engelsk C, dansk C og samfundsfag C. På andet halvår har du erhvervsøkonomi C, IT C, afsætning C, uddannelsesspecifikke fag og valgfag.

På begge linjer vil du få en 2-årig praktikperiode efter det første år. Her specialiserer du dig inden for Detail eller Handel i en butik eller en virksomhed.

Kontakt

Lars Boes Jørgensen Uddannelseschef EUD & EUX Business lbj@bcsyd.dk
Lise-Lotte Hansen Uddannelsessekretær Tlf. 7342 5512 lh@bcsyd.dk