Events
”Jeg skal have et gok i nødden, før jeg tror, at det her er virkelighed”

”Jeg skal have et gok i nødden, før jeg tror, at det her er virkelighed”

Allerede en time inden messen åbnede stod de første i kø foran indgangen til Business College Syd for at komme ind og spille og møde deres helte. Nogle gæster kom for at spille Fortnite med og møde MaXsa, mens andre kom målrettet for at vinde de store præmier sponsoreret af lokale virksomheder i forbindelse med de i alt 14 turneringer og konkurrencer, som blev afviklet på dagen.

Mange gæster var familier, hvor alle deltog i festlighederne på de mange forskellige stande, hvor de kunne opleve forskellige former for elektronisk leg og sport blandt virtual reality og racerbil-simulator.

Bente Esbensen Jensen, direktør på Business College Syd, udtaler: ”Det er en stor glæde at se vores skole så fuld af liv. Det er en fornøjelse at lægge hus til messen og bakke op omkring eSporten, som er en vigtig del af vores uddannelser. Vi er taknemlige for den store  hjælp fra alle de frivillige fra eSport-foreningen og skolen, uden hvem dette arrangement ikke kunne lade sig gøre.”

Carsten Dohrmann, formand for Sønderborg eSport Forening supplerer:  ”Vi håber, at flere unge får lyst til at komme hos os og spille sammen med andre medlemmer i Sønderborg eSport Forening, ligesom at vi håber,  at nogle forældre føler sig inspireret til at engagere sig i foreningsarbejdet.”

Tilmeld dig Nyhedsbrevet


* skal udfyldes