Administrativ koordinator

Du binder organisationen sammen. Administrativ koordinator er for dig, der arbejder som chefsekretær, sekretær, teamleder, receptionist, assistent eller koordinator, enten i den private eller i den offentlige sektor.

"Jeg har fået redskaber til at analysere og strukturere mine opgaver og de processer, jeg er involveret i. Det er bare super," fortæller Helle Bonefeld, Sønderborg Kommune og færdig med uddannelsesforløbet Administrativ Koordinator.

En koordinatorfunktion eksisterer i alle virksomheder, offentlige såvel som private. Arbejdet som koordinator kræver, at du har fokus på kvalitet og udvikling, samt at du tager ansvar for optimering af virksomhedens arbejdsgange.

Det kræver personlig power i pressede situationer, hvor du skal skabe sammenhæng og overblik.

En koordinator arbejder med at skabe overblik over indsats- og udviklingsområder, samtidig med at du er bevidst om organisationen og de mange forskellige personprofiler på arbejdspladsen, således at kvaliteten er i top. Du varetager mange forskellige typer af opgaver mellem afdelinger eller faggrupper.

Du udvikler dine kompetencer inden for
  • Organisation og virksomhedskultur
  • Kommunikation og sprogbrug
  • Personlig udvikling og forståelse for personprofiler
  • Arbejdsplanlægning og optimering

Administrativ koordinator er opbygget af følgende moduler:
  • Modul 1 - Kommunikation og Lean
  • Modul 2 - Arbejdsplanlægning
  • Modul 3 - Mødeplanlægning
  • Modul 4 - Forandringsprocesser
  • Modul 5 - Kvalitetsudvikling
  • Modul 6 - Skriftlig kommunikation

Forplejning og overnatning

Som VEU-berettiget kan du overnatte på Mommark Handelskostskole GRATIS.
Vores dygtige kokke kan tilbyde forplejning for 170 kr. pr. dag - du får morgenbrød, frokostbuffet, kage/frugt, te og kaffe. Læs mere om forplejning og overnatning i Mommark

Løntabsgodtgørelse

Det er muligt at søge VEU godtgørelse efter gældende regler 881,00 kr. pr. dag.

AMU-fag

47297 - Kommunikation og feedback i administrativt arbejde (1 dag)
40370 - Lean i administrative funktioner (1 dag)
45986 - Arbejdsplanlægning i den administrative funktion (2 dage)
44377 - Møde- og konferencetilrettelæggelse (3 dage)
44383 - Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser (2 dage)
49240 - Kvalitetsudvikling (2 dage)
47299 - Skriftlig kommunikation - sprog og sprogbrug (2 dage)


Find det kursus der passer til dig

18.11.2020
Kommunikation og Lean
Varighed: 2 dage
Mommark Handelskostskole

Du får kendskab til det assertive sprog og aktiv lytning som er vigtige redskaber i enhver situation med samarbejdspartnere. Du får mulighed for at gennemgå en leanproces, som skal medvirke til værdiskabelse. Modul 1 Administrativ Koordinator

15.12.2020
Arbejdsplanlægning
Varighed: 2 dage
Mommark Handelskostskole

Har du også meget travlt på arbejdet? Få gode tips og ideer til at effektivisere din arbejdsdag. Modul 2 på Administrativ Koordinator.

20.01.2021
Mødeplanlægning
Varighed: 3 dage
Mommark Handelskostskole

Lær om alle mødeplanlægningens faser fra forberedelse til efterbehandling. Du får kendskab til mødekultur, møderoller og hvordan mødeledelse har indflydelse på, om vi får det rette udbytte i den konkrete situation. Modul 3 i Administrativ Koordinator

22.02.2021
Forandringsprocesser
Varighed: 2 dage
Mommark Handelskostskole

Organisationen er i konstant forandring. Hvad sker der med os, når vi bliver mødt med krav om forbedringer? Du bliver klogere på dig selv, din personprofil og din kollegas.

12.04.2021
Skriftlig kommunikation
Varighed: 2 dage
Mommark Handelskostskole

Den skriftlige kompetence er en kernekompetence for en administrativ funktion. Du får kendskab til, hvordan opbygning af tekster i såvel mails som breve kan målrettes til din modtager. Modul 6 på Administrativ Koordinator.

  • 1
Fandt du ikke det du søgte
eller har du brug for vejledning?

Karen Clausen
Kursussekretær
Tlf. 7340 7914
kac@bcsyd.dk