Merkantilt Hovedforløb

Lægesekretær

Som lægesekretær er du bindeleddet imellem patienten, pårørende, praktiserende læge, personalet på sygehuset eller i en kommune. Du har mange forskellige arbejdsfunktioner. Dine arbejdsfunktioner afhænger af, om du arbejder i en lægepraksis eller om du er på et sygehus.  På et sygehus kunne det fx være at tage imod patienter, passe telefonen, registrere og koordinere patientforløb, indkalde og booke patienter, skrive notater m.m. I praksis kunne det fx være at passe telefonen, tage imod patienter, skrive notater, tage blodprøver, assistere ved undersøgelser, sterilisere instrumenter m.m. Der kan også være nogle praktiserende læger og sygehuse, hvor man slet ikke skriver mere. Der er dog stadig masser af arbejdsopgaver at beskæftige sig med. 
Uddannelsen er en vekseluddannelse. Det vil sige, at du i løbet af uddannelsen skifter imellem at være på din praktikplads eller være på skole.

På skolen lærer du om den teoretiske del af uddannelsen og om de mange forskellige facetter af arbejdet, som lægesekretæren beskæftiger sig med.

Optagelsesbetingelser

For at kunne blive lægesekretær skal du have en praktikplads som lægesekretærelev. Sygehusene opslår lægesekretærelevstillingerne på regionens hjemmeside i perioden januar – juni. De praktiserende læger opslår lægesekretærelevstillingerne i den lokale avis/ugeavis.
Optagelsesbetingelserne kan du se på www.uddannelsesnaevnet.dk

Skolen er ikke involveret i ansættelsen af lægesekretærelever!

Uddannelsens forløb

Lægesekretæruddannelsen er en vekseluddannelse. Det vil sige, at du skifter imellem at være på din praktikplads/læreplads og lære den praktiske del af uddannelsen og så ind imellem være på skole, hvor du lærer den teoretiske del af uddannelsen.

I løbet af uddannelsen vil du skifte mellem flere forskellige praktiksteder (afdelinger) og ofte også mellem flere forskellige matrikler (sygehuse), da en del af sygehusene i dag består af en sammenslutning af flere sygehuse. I en lægepraksis vil du skifte imellem de forskellige funktioner, der er i den praksis, hvor du er i lære.

Læs mere om skoleopholdene på lægesekretær

Mommark Handelskostskole er, som ordet antyder, en kostskole med et skolehjem. Det betyder, at man overnatter på skolehjemmet fra mandag til fredag. Praktikstedet betaler for kost og logi.  Læs mere om overnatning m.m.

Uddannelsens længde

Uddannelsens længde (praktikvarigheden) kan variere fra 1 år – 2 år, alt efter hvilken uddannelsesmæssig baggrund du har. Læs mere herom på Uddannelsesnævnets hjemmeside – www.uddannelsesnaevnet.dk

Løn

Lægesekretæruddannelsen er en lønnet uddannelse. Du får således løn fra din praktikplads under hele uddannelsen, også under skoleopholdene.
Løn – hvis du er lægesekretærelev under 25 år – ca. kr. 14.000,-
Løn – hvis du er lægesekretærelev over 25 år – ca. 20.000,-

Informationer omkring løn kan i øvrigt fås på HK’s hjemmeside – www.hk.dk

Valgfag på ekspertniveau

På Mommark kan du vælge mellem Projektstyring i praksis og Kommunikation i praksis - to valgfag på ekspertniveau, der udbydes for alle elever inden for kontoruddannelserne - læs mere

Conni Kruse

Underviser
Mail:ck@bcsyd.dk

 

Marianne Pelck Paulsen

Uddannelsessekretær
Tlf. 7340 7900
Mail: mpp@bcsyd.dk

 

Tove Lau Andersen

Underviser og teamleder
Mail: tla@bcsyd.dk