Nyheder
Velbesøgt Åbent hus med 300 besøgende på Det Blå Gymnasium

Velbesøgt Åbent hus med 300 besøgende på Det Blå Gymnasium

Rektor Dorthe Milling Stjernholm er meget tilfreds: ”Vi havde flere besøg end tidligere år, og mange gav udtryk for, at de fik afklaret de sidste ting og dermed blev bedre i stand til at træffe det rigtige valg, der skal træffes lige om lidt.” 

Arrangementet er hvert år båret af en kæmpe elevindsats, der dels viser rundt på skolen og fortæller om deres dagligdag og dels fortæller om Elevkælderen - elevernes eget hygge- og spillested.

Rundvisningen gik også til lokalet med esport, hvor der både blev spillet og fortalt om it på gymnasieniveau. I flere undervisningslokaler inviterede underviserne indenfor - her gav de smagsprøver på indholdet i nogle af de nye fag som psykologi, international økonomi, innovation og afsætning. I cafeen var der flere stande, hvor man kunne stille spørgsmål til studievejlederen og til undervisere om fag, studieretninger m.m.

Hvis man ikke havde mulighed for at deltage i åbent hus, kan man kontakte studievejleder Berit Johansen på tlf. 7342 5565 eller bjo@bcsyd.dk for at få besvaret spørgsmål eller aftale et besøg.

Tilmeld dig Nyhedsbrevet


* skal udfyldes